Fire gange om året arrangerer vi intensive danse- og musikkurser i Cuba. Det er nu snart 20 år siden, at vi arrangerede vores første kursus. Det sker ofte, at vores kursister kommer tilbage til Cuba med os efter nogen tid. For har man først besøgt denne fantastiske salsa ø og fået kulturen og dansen tæt på, er det meget svært ikke at længes efter at vende tilbage.
Er det musik, man vil spille, så skriv for at høre, hvordan det foregår. Dette program er ikke det samme som for dansekurserne. Kurserne arrangeres af Cuban Culture Club i samarbejde med Den Nationale Danseskole (Escuela Nacional de Arte) i Havana. Undervisningen varetages af professionelle cubanske lærere fra skolen, som er særligt udvalgte blandt Cubas bedste fra ENA og ISA.
Det er muligt at studere videre på skolen efter kurserne, så længe det ønskes. Vi hjælper med studieoptagelse på skolen.
Alle elever får sin helt egen cubanske dansepartner, som hjælper og danser med på kurserne. Alle modtager også et diplom fra skolen ved afslutningen. Kurserne varer 14 dage og afholdes i Havana, 10 minutter fra centrum. Den danske rejseleder er Stine Ortvad. Stine Ortvad er selv uddannet danser fra Den Nationale Danseskole (Escuela Nacional de Arte) i Havana, hvor hun boede i fem år.
Kursusprogram
Undervisningsholdene er niveauinddelte. Der undervises 3 timer dagligt mandag til fredag fra kl. 9.30 - 13.00. Der er sammenlagt pauser i 30 min. så undervisningsdelen varer 3 timer dagligt.
Det daglige program ser således ud:
Kl. 9.30 - 10.30 |
Son, Mambo, Cha Cha Cha, Rumba og Afro-cubansk dans |
Kl. 10.30 - 10.40 |
Pause |
Kl. 10.40 - 11.40 |
Salsa pardans |
Kl. 11.40 - 12.00 |
Pause |
Kl. 12.00 - 13.00 | Rueda de Casino |
Efter frokostpausen kan der i anden uge tages ekstratimer med dansepartneren eller underviseren, men dette er noget man selv aftaler individuelt.
Aktiviteter inkl. i programmet den første uge
-
Mandag eftermiddag er der en guidet tur til den gamle bydel Old Havana.
-
Tirsdag eftermiddag tager vi sammen med alle cubanerne til salsakoncert efter undervisningen.
-
Onsdag eftermiddag er der en udflugt til den cubanske nationale danseskole, hvor man kan se de cubanske elever træne.
-
Torsdag eftermiddag er til ren afslapning.
-
Den første fredag er der salsafest på hotellet for alle elever, lærere og dansepartnere, som starter med fællesspisning.
-
Den sidste fredag ved afslutning af kurset, hygger vi med alle cubanerne ved poolen.
Efter frokostpausen kan der i anden uge tages ekstra timer, med dansepartneren eller underviseren, men dette er noget man selv aftaler individuelt.
Derudover er der frivillige aktiviteter, som alle kan deltage i. De kan fx være et besøg på et af de mange spillesteder i Havana, hvor man hver dag kan opleve live salsakoncerter, udflugter til folkloriske musik- og dansesteder, bl.a. Den Folkloristiske National Ballet, santeria fester (religiøse ceremonier), danse-teaterforestillinger, et afro-cubansk museum, carbaret show, strandture, bade med delfiner, samt endagsture til Pinar del Rio og meget mere. Disse aktiviteter er ikke en organiseret udflugt, men muligheder, som guiden lægger op til, så kursisterne selv kan tage af sted.
Tilmelding
Tilmeld dig ved at sende os en mail med alle de oplysninger beskrevet under tilmelding og priser.
Når vi har modtaget alt, får du tilsendt en samlet faktura på kursus, ophold og halvpension mm. Flybillet og sygerejseforsikring, skal du selv sørge for.